Skjulte animalske ingredienser

Skjulte animalske ingredienser er stoffer fra dyr, som findes i fødevarer, drikkevarer, kosttilskud, kosmetik og andre produkter, ofte under tekniske eller ukendte navne. For folk, der følger veganisme, er det en vigtig del af at læse etiketter at kunne genkende disse ingredienser. Nogle står på ingredienslisten; andre er tekniske hjælpestoffer, som måske slet ikke står på etiketten.

Ingredienser fra mælk

• Kasein og kaseinater (for eksempel natriumkaseinat) – mælkeproteiner, der bruges i forarbejdede fødevarer, i nogle „mælkefri“ kaffeflødeerstatninger og i nogle ostealternativer, der ikke er veganske.
• Valle – et biprodukt fra osteproduktion, der bruges i bagværk, chips, chokolade og proteinpulver.
• Laktose – mælkesukker, der bruges som fyldstof i tabletter og medicin og i forarbejdede fødevarer.
• Mælketørstof, mælkepulver og mælkefedt – almindeligt i chokolade, kiks og saucer.

Gelatine og andre produkter fra bindevæv

Gelatine laves ved at koge skind, knogler og bindevæv fra dyr, som regel grise eller kvæg. Det bruges i slik, skumfiduser, gelé, nogle yoghurter og desserter samt i kapsler til kosttilskud. Kollagen, som også kommer fra dyrevæv, bruges i kosttilskud og kosmetik. Veganske alternativer er blandt andet agar-agar (fra tang), pektin og carrageenan.

Ingredienser fra insekter

• Karmin (E120), også kaldet cochenille eller karminsyre, er et rødt farvestof lavet af knuste cochenilleskjoldlus. Det bruges i slik, drikkevarer, yoghurt og kosmetik.
• Shellak (E904) er en harpiks, der udskilles af lakskjoldlusen, og som bruges som overfladebehandling på slik, chokoladeovertrukne produkter, noget frugt og piller.
• Bivoks (E901) bruges som overfladebehandlingsmiddel og i kosmetik.
• Honning anses ikke for vegansk af The Vegan Society og de fleste veganere.

Tekniske hjælpestoffer

• Husblas er en form for kollagen, der udvindes af fisks svømmeblærer. Det er traditionelt blevet brugt til at klare øl og vin. Fordi tekniske hjælpestoffer som regel ikke skal stå på etiketten på drikkevarer, er det ofte svært at vide, om en drik er vegansk, uden at spørge producenten (se vegansk vin og øl). Æggehvide (albumin), gelatine og kasein bruges også som klaringsmidler.
• Benkul er forkullede dyreknogler, der bruges på nogle sukkerraffinaderier, især i USA, til at affarve og filtrere rørsukker. Benkullet bliver ikke i sukkeret, men mange veganere undgår sukker, der er behandlet på den måde. Roesukker behandles ikke med benkul, og økologisk og vegansk certificeret sukker undgår det.

Tilsætningsstoffer af animalsk oprindelse

• L-cystein (E920) er en aminosyre, der bruges som melbehandlingsmiddel i noget brød og bagværk. Den kan fremstilles af fjer, dyrehår eller svinebørster, men kan også laves syntetisk eller ved mikrobiel fermentering.
• Lanolin (E913) er et fedtstof fra fåreuld, der bruges i kosmetik, læbepomade og som råmateriale til D3-vitamin.
• D3-vitamin i kosttilskud og berigede fødevarer laves som regel af lanolin. Der findes vegansk D3 fra lav (se D-vitamin).
• Omega-3-fedtsyrer, der tilsættes fødevarer, stammer ofte fra fiskeolie.

Tabel over E-numre

Følgende E-numre er altid eller nogle gange af animalsk oprindelse. „Nogle gange“ betyder, at tilsætningsstoffet også kan laves af plantebaserede, syntetiske eller mikrobielle kilder, så produktet eller producenten bør tjekkes.

Gelatine er ikke klassificeret som et tilsætningsstof med E-nummer i Den Europæiske Union, så det står med navn på etiketten.

Produkter, der ikke er mad

Ingredienser fra dyr findes også i produkter, der ikke er mad. Eksempler er lanolin, bivoks, karmin og keratin i kosmetik; squalen, som kan komme fra hajleverolie eller fra planter som oliven; gelatine i noget fotografisk film og i kapsler; og lim lavet af dyr. Se cruelty-free kosmetik og vegansk mode.

Sådan finder du veganske produkter

1. Læs ingredienslister og allergeninformation; mælk og æg er vigtige allergener og fremhæves på etiketterne i mange lande.
2. Kig efter en vegansk certificering, som The Vegan Societys Vegan Trademark (se veganske certificeringer og mærker).
3. Kontakt producenterne om tvetydige tilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer.
4. Brug opslagsværker, som den veganske ordliste.

Bemærk, at mærkningerne „vegetarisk“, „plantebaseret“ og „mælkefri“ ikke altid betyder, at et produkt er vegansk (se plantebaseret kontra vegansk).

Se også

• Veganske certificeringer og mærker
• Vegansk vin og øl
• Cruelty-free kosmetik